Kommunikationsniveauer

Personlighedsmodel
Fra Karen Zimsen, “Samtalen – Lægens stærke Værktøj” forlaget Netdoktor.
Nedenstående illustrerer de forskellige lag, vi kommunikerer ud fra.
Modellen er anskuelig, men uvidenskabelig. Det skal understreges, at alle
lag er lige meget værd. Det handler ikke kun om at være i følelserne, men
om at kunne bevæge sig frit fra lag til lag – opmærksomt og ansvarligt.

 

Niveauer

1. lag hedder KLICHE-laget.
Dette lag er det mest overfladiske, man kan sige eller gøre i forhold til
andre mennesker. Ting som vejr og vind, ligegyldigheder man siger til
selskaber, personlige fraser, klichéer eller høfligheder.
Mange mennesker synes, det er dårligt at være overfladisk. Men det er
faktisk ikke rigtigt, at det kun er dårligt. Det kan være legende og sjovt
at være overfladisk og man kan lære en hel masse om andre mennesker ved at
være i kontakt med dem her. Der kan være megen energi i denne lette og
uforpligtende måde at være sammen på. Mennesker, som ikke magter dette har
svært ved at få kontakt med andre, så det er nødvendigt at bruge klichéer
for at komme i gang.
Mennesker, der ikke kan være med her, bliver ofte sure og udenfor
samværet, uden at de rigtigt forstår, hvordan det går til. Det kan
betragtes som en “snakke-åbner”.

2. lag hedder ROLLE-laget.
Dette lag handler om ting, man fortæller eller siger til hinanden. Det
meste af den daglige kommunikation foregår ud fra dette lag. Det hedder
rolle-laget, fordi vi ofte i kraft af vores rolle som sekretær, mor,
underviser, læge, chef, ægtefælle o.s.v. udtrykker vores mening om alle
mulige ting, vi synes, vi er kloge på. Politik, viden i det hele taget,
drømme, hændelser og begivenheder i vores liv, så længe det ikke handler
om at udtrykke vores følelser.
Det er karakteristisk for dette kommunikationslag, at det kræver noget af
tilhøreren. Vedkommende kommer næsten altid til at sidde med krum ryg og
hovedet hængende fremme, parat til at nikke.
Vi kan godt blive trætte af at høre på og fortælle, og hvis dette indhold
i kontakten er det eneste, der er, føler vi os underligt tomme bagefter.
Mange har svært ved at sige, at de ikke gider høre mere, det er imod
normerne for kommunikation og “god tone”.
Her forekommer også “patient-rollen”.

3. lag hedder FORTROLIGHEDS-laget.

Kommunikationen om vores følelser og
fornemmelser i forhold til andre mennesker, dog ikke den person, vi taler
med lige nu.
Sladder og rygter hører med i denne måde at tale på og kontakten har mere
intens og betroelsesagtig karakter. Mange mennesker synes ikke, man må
sladre og betro sig til 3. person om sine nærmeste og arbejdskolleger
eller chefer/overordnede. Men det kan være meget mentalhygiejnisk at gøre
det.
Ofte kan man jo ikke reagere i situationerne, man kan blive fyret eller
får “bank” eller man kan komme til at sige ting, man ikke mener. Så det at
betro sig til 3. person kan give én luft og overblik over, hvad man
egentlig føler og mener.
Det er bedre at sige og udtrykke disse følelser til 3. person end
at brænde inde med dem og blive syg. – Indestængt aggression kan give
rigtige diagnoser, i folkemunde kaldet “dårlige nerver eller stress.”

4. lag hedder direkte kontakt eller DU OG JEG-laget.
Direkte kontakt er karakteriseret ved at handle om følelser, her og nu.

Udtryk for det autentiske, spontane, den inderste
kerne af personligheden.
Vi er sjældent dér. Meget ofte forbeholdes det vore nærmeste eller ikke
engang dem. Vi er meget uvante med at udtrykke os direkte, men vi savner
det alle sammen. Vi husker det, når det sker – både når det er negative og
positive følelser, der bliver udtrykt.
Her mødes vi som mennesker uden forbehold og forsvar, og her næres vi af
den tætte intimitet og kontakt. Her oplever vi, at vi betyder noget for os
selv og for andre mennesker. Her skabes åbenheden.

 

Inspireret af Frederic Pearl’s gestaltterapi teorier og konsulent Irina
Meyendorff om Kommunikation:

 

 

Tema kommunikation: Aktiv lytning

Kommunikation mellem mennesker består af en taler og en lytter. Taleren sender en meddelelse til modtageren. Envejskommunikation vil i længden være utilfredsstillende for den talende, som ønsker en tilbagemelding fra den lyttende. Så det er her, tovejskommunikationen opstår.

En konstruktiv og rationel tovejskommunikation kræver, at modtageren behersker aktiv lytning, som altså er en forudsætning for et godt samarbejde.

Om aktiv lytning kan fremhæves følgende:

• Den talende er midtpunkt

• Den lyttende koncentrerer sig om at forstå den talendes budskab – ikke kun ordene, men også de følelser, der ligger bag ordene. Det kræver kontaktfuldhed og stor opmærksomhed. Den aktive lytter overtager noget af ansvaret for, at taleren bliver forstået.

• Den aktive lytter skal forsøge at tænke sammen med den, der taler, og samtidig forsøge at inspirere den talende, til at få hans/hendes mening klart frem. I nogle tilfælde kan dette hjælpe den talende til at løse eventuelle problemer selv.

 Aktiv lytning kræver træning, men kan læres af alle.

 

Det kan kræve stor tålmodighed at skulle lære at disciplinere sig selv til at lytte aktivt. • Den aktive lytter skal sikre sig, at hans/hendes oplevelse af problemet er i overensstemmelse med den talendes. Dette kan gøres ved at stille uddybende spørgsmål – f.eks.:

Har jeg forstået dig rigtigt, når du siger, at ——–?

Det, du er vred over, er altså ———–?

Hvilke ulemper ser du ved denne løsning ———-?

Hvordan tror du, at ————–?

Man bør aldrig stille ledende spørgsmål som f.eks.:

Kan man ikke også sige, at ————-?

Du vil da vel ikke mene, at ————-?

Man bør heller aldrig komme med sine egne færdige løsningsforslag, som lukker for samtalen, hvorved taleren ikke selv får mulighed for at løse sit problem. En aktiv lytter åbner for talerens synspunkter og forsøger at inspirere ham til selv at se, hvordan hans problem kan løses.

Eksempler på aktiv lytning og ikke-aktiv lytning:

Taler: At holde kurser i weekenden er måske godt for arrangøren. Men hvad med os andre?

Aktiv lytter: Giver det dig problemer?

Ikke-aktiv lytter: For mig betyder det ingenting. Jeg trænger simpelthen til at opleve noget andet end tv i min weekend!

Taler: Bussen er forsinket alt for ofte for tiden!

Aktiv lytter: Hvad er problemet?

Ikke-aktiv lytter: Hvorfor tager du ikke cyklen?

Taler: Peters forslag er håbløse. Han tænker sig ikke om!

Aktiv lytter: Er du gal på Peter, fordi han ikke stiller fornuftige spørgsmål? Ikke-aktiv lytter: Ja, han har vist ikke for mange brikker at flytte med

Nøgleord, når en aktiv lytter skal evalueres:

Koncentrationsevne (kan lytteren koncentrere sig om talerens problem?). Seriøsitet (tager han opgaven som lytter alvorligt?).

Selvdisciplin (undlader han f.eks. at øse ud af personlige oplevelser?). Ansvarsfølelse (tager han ansvar for, at taleren bliver forstået?). Evnen til at gribe, opfatte og præcisere andres holdninger.

Evnen til at give præcis tilbagemelding.

Yderligere nøgleord til evaluering, når aktiv lytning indgår i en forhandlingssituation:

Evnen til at se forhandlingsmuligheder.

Humor.

Kreativitet (og evnen til at inspirere taleren til at se løsningsmuligheder).

Gå-på-mod (giver lytteren op, når taleren afviser hans forsøg på aktiv lytning?).

Timing (se mulighederne, når de er der).

Lederevner.

Evne til at give udtryk for egne holdninger – formulere løsningsforslag – nå resultater.

At samtale om det samme

I en samtale er det vigtigt, at parterne kan blive enige om (efter forhandling eller intuitivt) at tale om det samme emne.

Eks.: Hvis den ene snakker om sin hovedpine, og den anden snakker om sin egen hovedpine, taler man faktisk ikke om det samme!

Hvis den ene snakker om sin hovedpine, og den anden spørger ind til den, snakker man om det samme! ··

Eks.: Hvis den ene siger: “Jeg elsker dig!” og den anden svarer: “Jeg elsker også dig!” Snakker man altså ikke om det samme!

Det er normalt i vores kultur at snakke sammen denne måde.

Hvis den ene siger: “Jeg elsker dig!”

og den anden svarer: “Det føles dejligt!” snakker man om det samme.

Her har den anden fortalt om ordenes følelsesmæssige virkning ham/hende., men ikke fortalt om sine tanker eller sin impuls, ej heller om hvordan han/hun forstår de tre ord, dvs. hvad de rent faktisk betyder. “Jeg elsker dig” kan jo betyde mange forskellige ting, alt efter hvilken person, der udtaler ordene!

 

KOMMUNIKATION

Måske kan nogle af Jer genkende

ikke at kunne åbne munden i en situation, selvom I har noget på hjerte først bagefter at komme i tanker om, hvad I skulle have sagt

at sige noget, og blive mødt med en mur af tavshed

at sige noget, og opleve, at den anden overhører hvad man har sagt at sige noget og opleve, at den anden misforstår det

at sige noget og opleve, at den anden minimerer betydningen

at sige noget og opleve, at den anden ikke er nysgerrig dier interesseret at den anden snakker en efter munden

at den anden gør dig forkert Fortsæt selv!

Hvad har man brug for, for at en samtale bliver god?

l. At den anden siger, hvad han har furstået .Y

  1. At den anden giver udtryk for sine tanker i den anledning

  2. At den anden giver udtryk for sine følelser .

  3. At den anden giver udtryk for sin handleimpuls

Hvad man ikke har brug for:

        5. Den andens tavshed

        6. Den anden kigger væk

       7. Den anden begynder at snakke om noget andet

       8. Den anden går sin vej

Hvis de første 4 ting er i orden, vil man efter samtalen opleve at have fået mere energi. Hvis en eller flere af 5-8 sker, vil man efter samtalen opleve at have fået mindre energi.

Det gode er, at når man ved dette, kan man selv sørge for, at det sker!

Det er kun nødvendigt, at en af samtalepartnerne, nemlig dig, ved dette og sørger for at det sker!

Hver gang man siger noget til en anden eller til en gruppe sætter man sig selv på spil! Man afslører noget om sig selv uden at vide, hvad der kommer tilbage!

Det er en risikabel affære, det er et tillids spørgsmål

Hver gang man siger noget til en anden eller til en gruppe sætter man sig selv på spil. 

Man afslører noget om sig selv uden at vide, hvad der kommer tilbage.